Velkommen til Jernalderlandsbyen
               Åbningstider: Lavsæson       
1.marts - 7.april  samt   23.okt - 17.dec.
                    
 mandag- torsdag  10 - 14
                             Samt 3.weekend i hver mdr
                   Entre: Voksne:  40.- / Børn: 6 - 14 år 20.-
            Åbningstider: Højsæson
                    8.april - 22.okt.

                Åbent. Alle dage 10 - 16 dog lukket fredag
                     Entre: Voksne 60.-/ Børn: 6-14 år 30.-

                     Der kan betales med mobilePay
                                   Ingen kreditkort

                            

                       


                   


 



            

                                  
  • 6.jpg
  • 4.jpg
  • jernalderlandsbyen_013.jpg
  • 3.jpg
  • guldhorn.jpg
  • 1.jpg
  • 2.jpg
  • 8.jpg
  • 5.jpg
  • 7.jpg
  • jernalderlandsbyen_012 - kopi.jpg
  • dsc_0255.jpg

Årets gang

I overgangen fra bronzealder til jernalder skete der en ændring i landbrugsproduktionen. Der blev indrettet faste markskel, hvilke blandt andet krævede gødning til de permanente marker (kvæget kom på stald hvorved man lettere kunne indsamle den værdifulde gødning fra dyrene). Alt i alt kom det nye system til at kræve en øget planlægning og samarbejde. Familien og landsbyen blev dermed det faste holdepunkt i landbrugsproduktionen.

I løbet af jernalderen blev mere og mere jord også inddraget til landbruget. Det var hovedsageligt byg, der blev dyrket, men også rug, havre og hvede. Grunden til at byggen var den mest populære var, at den gav det bedste udbytte. Høsten foregik ved hjælp af et kornsegl, med eller uden et længere skaft. Når høsten var i hus malede man kornet i en såkaldt skubbekværn. Dette var en yderst simpel anordning, der bestod af to sten. Nederst lå ”liggeren”, hvorpå kornet blev placeret. En mindre sten ”løberen”, blev derefter brugt til at male kornet ved at skubbe den frem og tilbage på ”liggeren”. I Jernalderlandsbyen har vi en original skubbekværn i vores rekonstruerede gård fra Sarup. I den romerske jernalder begyndte skubbekværnen at blive udkonkurreret af drejekværnen, der gav et bedre udbytte. En anden vigtig plante for jernalderbonden, var hørren. I en tid hvor man endnu ikke kendte til bomulden, var denne en af de vigtigste i tekstilproduktionen.

I den enkelte familie skulle alle hjælpe til og der har været opgaver til både børn og voksne. Børn blev betragtet som små voksne og har haft opgaver ligesom alle andre i både hjemmet og på marken. De fleste mennesker i jernalderen levede som bønder, så der har været en masse landbrugsopgaver forbundet med dette. I det nedenstående ser du årstidernes opgaver for såvel mænd som kvinder (udarbejdet af Egon Hansen). 

Januar:



Kvindearbejde: Mad lavning, smør – og osteproduktion, som nu er svindende. Spinding, vævning, brikning [en væveteknik hvor man benytter små brikker af træ eller horn]og sprang [en teknik der giver stoffet en naturlig elasticitet]. Evt. fodring af 8-10 høns.

Mandsarbejde: Fodring, vanding og mugning under 6 køer, 4 ungdyr og 2 søer. Skovning af tømmer. Hjemkørsel af kvas og hugspåner til brændsel. Forarbejdning af bastetov, samt skårne og måske drejede brugsgenstande af træ. Udbedring af hus og landbrugsredskaber, samt tærskning af korn på tærskeplads, når vejrforholdene tillader det. 

Februar:



Kvindearbejde: Madlavning. Køerne næsten golde. I øvrigt som januar.

Mandsarbejde: Reparation og vedligeholdelse. Fortsat skovning, samt hjembringning af tømmer, mens sneen endnu ligger. Høst af tagrør, og i forbindelse hermed ålestangning fra isen, samt muligt krogfiskeri efter gedde og aborre. Bødkerarbejde og fremstilling af halmsimer [snoede halmbånd] til kommende tækkearbejde. Løbbinding [en særlig teknik til fremstilling af kurve] og måske kurvefletning om aftnen. Staldarbejde og måske tærskning. Maltfremstilling efterfulgt af tørring, grutning og ølfremstilling. Skovning af 2-3 årig hassel, udspaltning af hasselskinner, fremstilling af sigter. 

Marts:



Kvindearbejde: Som ovenfor, suppleret med saltning af fisk og rogn. Næsten ingen mælk, men stadigvæk forråd af valle, smør og ost. Hønsene begynder æglægning.

Mandsarbejde: Staldarbejde, om muligt skovdrift med kører om dagen grundet svindene foderbeholdning. Hjembringning og hugning af kvas. Eftersyn af hegn. Reparation af landbrugsredskaber. Hjemkørsel af frostløsnet ler fra strandbrinken med påfølgende magring og æltning med henblik på senere lerkar fremstilling og ovnbygning. Udsætning af fiskegarn efter stenbider og fladfisk samt småtorsk. Reparation og nybinding af garn. 

April:



Kvindearbejde: Som ovenfor, men nu suppleret med øget smør – og osteproduktion efter forårskælvingerne. Den første tyrekalv slagtet for at få osteløbe, giver samtidigt et velkomment tilskud af friskt kød. Flere æg. Måske indsamling af mågeæg. Den første kvan spirer frem.

Mandsarbejde: Kvæget drives nu i udmarken hver dag. Jordbearbejdning og såning af korn, hør og dodder – måske hamp. Lindebarken har ligget til rødning på jorden fra efteråret, og er nu klar til at forarbejdes til bast. Skæring og afbarkning af pil til kurvearbejde. Plukning og tørring af porsekogler til øl. Fiskeri med slynge, net eller vod efter legende rognfyldte gedder. Hjemkørsel af tang efter pålandsstorm. 

Maj:



Kvindearbejde: Almindelig husgerning samt tørring af torsk og fladfisk. Havepasning. Tapning og måske indkogning af birkevin. Rugende høns og senere kyllingehold i den nu tomme stald. Fodring af smågrise. Større børn luger ukrudt i det spirende korn. Fårevask og klipning. Lerkar og ostesi fremstilles.

Mandsarbejde: Svin, køer og får vogtes. Husreparationer. Væggene klines med frisk gødning, og taget mønnes om med tang. Ildsted repareres og hæves efter vinterens hævning af gulvet. Forlængning af husets staldafdeling påbegyndes. Keramikovn opbygges. Tørre fyrrestubbe hjemkøres og flækkes til lysepinde. Garnfiskeri efter torsk og fladfisk. Stald muges og anvendes nu til kyllinger og smågrise. Køerne malkes ude. Ornegrisene og evt. tyrekalve gildes. Ardpløjning af brakmark. Opsætning af kvas i stakke. 

     

Juni:



Kvindearbejde: Husholdning, havepasning. Lerkarbrænding. Oste – og smørproduktion. Vævning af hørlærred er tilendebragt, og stoffet ligger til blegning. Spinding og vævning af uld foregår stadig. Der syes klæder.

Mandsarbejde: Tørveskæring og stakning. Høhøst. Krøgning af ask og eg ved ture i skoven. Tækning af den nye stalddel og påfølgende klining. Våbenlege. Midsomermarked. Indkøb af salt og jern. Smedning af knive og segl. Køb af økse. Vogtning af kvæg og vedligeholdelse af flet – og palisadehegn. Fortsat pløjning af brakmark. 

Juli:



Kvindearbejde: Husholdning. Havebrug. De første kantareller dukker frem, og indsamles og tørres sammen med forskellige krydderurter. Fjerkræ passes, og de første kyllinger er slagtestore. Spinding og vævning af uldne klæder og tæpper. Farveplanter indsamles. Farvning. Ruskning af hør sidst på måneden. Begyndende bærhøst.

Mandsarbejde: Kvægpasning. Stald færdiggøres. Biavl eller indsamling af vild honning. Fortsat ølproduktion. Tørv hjemkøres og stakkes. Løvhøst. Trækulsmile. Forberedelser til høst. Fortsat pløjning af brakmark. 

August:



Kvindearbejde: Husholdning. Havebrug. Hørren tærskes og rødning påbegyndes. Samling af bær og frøarter. Hjælp ved høstarbejde. Sild indkøbes og saltes. Fortsat vævning. Flere svampe. Indsamling af klintefrø til uldvask.

Mandsarbejde: Høst, hjemkørsel og stakning, samt begyndene tærskning. Mere honning og mjødbrygning til vintersolhverv påbegyndes. Maltfremstilling, mendens luften stadigvæk er lun. Kvæget vogtes stadig, og flyttes til de afhøstede marker. Svinene drives i skoven. Brakmarken får den sidste pløjning. 

September:



Kvindearbejde: Husholdning, havebrug, indhøst af løg, fortsat bærplukning og indsamling. Brydning og skætning af hør påbegyndes. Flere svampe. Torsk til tørring. Flere lerkar.

Mandsarbejde: Kvægpasning. Vedligeholdelse af hegn. Tærskning. Maltproduktion, der nu må røgtørres over arnen. Ølbrygning til vintersolhverv. Løbbinding [en særlig teknik til fremstilling af kurve], kurvefletning, bødkerarbejde, saltkar og bryggekar. Lerkarbrænding. Jordtilberedning og såning af vintersæd. Åleruser opsættes i åen og tilses dagligt. Åleskind præpareres. Garnsætning efter torsk. 

Oktober:



Kvindearbejde: Husholdning og videre indsamling, nu også nødder. Skindbehandling efter grubegarvning med egebark. Fortsat skætning, spinding og begyndende vævning med hør. Farvning. Tørring af æbler, mulig indkogning af æblesaft til vinfremstilling. Farvning af garner. Smør - og ostefremstilling. Surkål?

Mandsarbejde: Kreaturpasning. Køerne kommer i den nye stald, medens svinene går til efterfedning på olden [En fællesbetegnelse for skovens nødder såsom bog, og agern. Når svinene ”kom på olden”, kom de ud i skoven hvor de kunne spise disse nødder]. Får muligvis tilskud af korn, hvis høsten har været god. Indsamling af bark til mel, dersom den har været dårlig. Skovning af lind med henlæggelse af barken til rødning. Ruser tilses. Gødning udkøres og spredes.

November:



Kvindearbejde: Husholdning og tekstilarbejde. Slagtning med saltning, tørring og røgning af kød og flæsk. Garvning af huder og fremstilling af sko og andet, af de færdigtilberedte fra sidste år. Sidst på måneden spegning [ en særlig konserveringsmetode til kød og fisk ] og røgning af opgangsørreder fra åen. Femstilling, saltning og senere spegning eller røgning af pølser, flere æbler.

Mandsarbejde: Kreaturpasning. Alt, bortset fra får, tages nu på stald, og der slagtes for det kommende år. Eventuel bortdrift og salg af overskydende. Salg af skind og huder, og måske et parti malt. Markarbejde og rydning. Tærskning efter behov. Mørke aftner med tiltagende indendørs husflid, træskæring, rebslageri, kurvefletning og løbbinding [en særlig teknik til fremstilling af kurve]. Ruse eller garnfiskeri i åen efter opgangsfisk. Ikke flere ål.

December:



Kvindearbejde: Husholdning og tekstilarbejde. Mælkeproduktion aftagende. Voks og tællelys. Dragtsyning til vintersolhverv.

Mandsarbejde: Kreaturpasning. Tærskning efter behov. Markrydning, når vejret tillader, og begyndende skovhugst. Fremstilling af lyspinde

 
Store Klaus 40  •  DK-5270 Odense N  •  Tel.: +45 63 75 57 80  •  Mail: jernalderlandsbyen.buf@odense.dk
site created and hosted by skandiaweb
Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!