Velkommen til Jernalderlandsbyen
               Åbningstider: Lavsæson       
1.marts - 7.april  samt   23.okt - 17.dec.
                    
 mandag- torsdag  10 - 14
                             Samt 3.weekend i hver mdr
                   Entre: Voksne:  40.- / Børn: 6 - 14 år 20.-
            Åbningstider: Højsæson
                    8.april - 22.okt.

                Åbent. Alle dage 10 - 16 dog lukket fredag
                     Entre: Voksne 60.-/ Børn: 6-14 år 30.-

                     Der kan betales med mobilePay
                                   Ingen kreditkort

                            

                       


                   


 



            

                                  
  • 2.jpg
  • 8.jpg
  • jernalderlandsbyen_013.jpg
  • jernalderlandsbyen_012 - kopi.jpg
  • 4.jpg
  • 5.jpg
  • 1.jpg
  • 3.jpg
  • guldhorn.jpg
  • dsc_0255.jpg
  • 7.jpg
  • 6.jpg

Beklædning

Den viden vi i dag har om jernalderfolkets beklædning, stammer hovedsageligt fra forskellinge grav- og mosefund. I modsætning til knogler, sten og jern er de skrøbelige tekstiler ofte meget dårligt bevarede, hvilket giver os dårlige forudsætninger for at rekonstruere deres beklædning. Ikke desto mindre har man fundet beklædningsgenstande og afbildninger nok til´, at kunne rekonstruere visse dele af jernalderens beklædning. De arkæologiske fund kan bekræfte, at kappen var en meget almindelig beklædningsgenstand i jernalderen. Den blev, som Tacitus beretter, holdt sammen af et spænde eller en såkaldt fibula.

Kvindedragt


Bornholms museums rekonstruktion, med udgangspunkt i Guldgubbe-fundet

I 1879 blev der foretaget udgravninger ved Huldremose, Djursland og i denne forbindelse fandt man moselig der kunne dateres til den første del af den keltiske jernalder. Nogle kvindelige dragtstykker dukkede også op.

Et ternet tøjstykke der måler 87 cm og med en omkreds på 262 cm, der angiveligt har været brugt som et skørt. Det ternede mønster er lavet ved at skifte imellem gyldenbrunt og mørkebrunt garn under vævningen.

Man fandt ikke en decideret bluse eller lignende til overkroppen, men derimod et stort tørklæde der angiveligt har haft til funktion at dække overkroppen. Tørklædet måler 137×49 cm og har været holdt sammen af en lille fugleknogle.

Derudover fandt man to slag af fåreskind ved kvinden, så frosset har hun nok ikke. En af disse slag lå dobbelt, hvilket skabte et lille mellemrum, hvor kvinden kunne anbringe småting. Man fandt eksempelvis en lille kam i dette hulrum.

I Huldremose fandt man også et andet stykke stof, som ved første øjekast virker besynderligt. Stoffet er en rundvævning og har form som en sæk, med hul i begge ender. Stoffet har en omkreds på 264 cm og en højde på 168 cm. Ved at studere afbildninger på det såkaldte Gundestrupkar har man fået en ide om hvordan dette klædestykke har været brugt. På billederne kan man se at dragten har været samlet ved skuldrene og i ét tilfælde har et bælte også holdt dragten ind til kroppen. I Grækenland har denne type beklædningsgenstand også været benyttet og gik under betegnelsen en Peplos (afbildninger findes på diverse vaser og relieffer). På de romerske sejrsmonomenter fra det 2. århundrede (eksempelvis Marcus- og Trajan-søjlerne) ses lignende kvindedragter. På disse relieffer kan man tydeligt se at dragten har været holdt oppe af spænder eller bare nåle. Sådanne nåle er også fundet i Danmark ved Ulbjerg. Disse stammer fra den keltiske jernalder.


Huldremosekvindens dragt

Et andet opsigtsvækkende fund blev foretaget ved Varde, nærmere betegnet Lønne Hede. Fundet er yderst godt velbevaret og farverne ses stadigvæk tydeligt. Man fandt en nederdel, en bluse og et sjal i rød, blå og orange uld. Jernalderlandsbyen har været med i rekonstruktionen af Lønne Hede-pigens dragt.

Omkring år 500-550 e.Kr. virker det som moden skifter fra den såkaldte Peplos, til en variation af den senere selekjole vi kender fra vikingetiden.

Som en lille ekstra oplysning kan vi nævne at hårmoden i jernalderen bestod i fletninger, som det bl.a. kan ses ved Lønne Hede-pigen. Oven på fletningerne, der ofte var samlet i nakken eller øverst på hovedet havde kvinden et tørklæde, hårnet, kyse eller blot et par flettede snore der skulle holde sammen på det hele. I Vindeby Mose fandt man desuden en ung kvinde med et tyndt uldbånd over øjnene. Dette har højst sandsynligt fungeret som et hårbånd.












I menupunktet Download kan du finde to påklædningsfigurer, som du kan printe ud og farvelægge.

 

   

Mandedragt

Oplysninger om mandedragten fra Førromersk jernalder er sparsomme og fragmentariske. I Daugbjerg Mose fandt man eksempelvis en skindkappe og et par bensvøb der blev holdt oppe af uldgarn. Fundene består ellers af kofter, slag, huer, sko, bensvøb (alle af læder) og derudover nogle stykker vævet stof, ikke just en komplet mandsdragt.

I offerlunden ved Thorsbjerg har man fundet en trøje med ærmer og et par bukser (også kaldet broge), begge fra den Romerske jernalder. Disse bukser var en form for buksestrømper hvor bukser og strømper var syet ud i et. Man har også fundet korte bukser der gik til knæene, hvilket kan iagttages på Gundestrupkedlen. Om vinteren tilføjede man blot bensvøb, og så kunne man stadigvæk holde varmen.


Bornholms museums rekonstruktion, med udgangspunkt i Guldgubbe-fundet.

Bukser har i lang tid hørt til den danske mandedragt, men hvornår denne skik opstod, er svært at sige noget om. Måske stammer Thorsbjerg-bukserne fra en slagen fjende, eller indført af stammer fra syd, vi ved det ikke. Endnu engang kommer de romerske relieffer os til hjælp. På disse relieffer ses de kæmpende germanere iført bukser ala Thorsbjerg-fundet og også de romerske soldater bar bukser (dog kun legionærerne der kæmpede i Germanien).

Med hensyn til jernaldermandens trøje er der fundet tre forskellige typer. En ærmeløs trøje fra Obenaltendorf, trøjen eller kjortlen fra Thorsbjerg og en tredje fra Reepholt Mose. Thorsbjerg-kjortlen bestod af uldstof, hvor ærmerne var påsyede.

Som en ekstra oplysning kan nævnes, at jernaldermandens hår og skægmode varierede meget igennem hele jernalderen. Fra år 100 f.Kr. dukker ragekniven op og mange mænd har højst sandsynligt raget skægget af. Tollundmanden var da også helt glatbarberet. Ligesom i dag har det dog varieret meget, hvilket også bliver tydeligt når man iagttager romernes fremstilling af germanerne. Her ses alt fra langt skæg, kort skæg, glatbarberet, langt hår og kort hår. I visse tilfælde samlede mændene deres hår på den ene side af hovedet, i en såkaldt Sveberknude (opkaldt efter et germansk folk der blev kaldt for Sveberne).

At germanerne skulle have haft rødt hår skal ikke tillægges særlig stor betydning, men noget har der måske alligevel været om snakken. Efter den romerske kejser Caligulas mislykkede felttog mod Germanien, farvede han nemlig tilfangetagende kelteres hår rødt, så de kunne ligne overvundne germanere.

Sko


Sko, ved siden af et moselig

De forskellige fund af sko fra jernalderen, er stort set af samme slags, så en skelen imellem mande- og kvindesko kan ikke foretages. Skoene er såkaldte hudsko og består af ét stykke skind, ofte lavet af enten ko eller fåre hud. Der var ingen separat sål som man kunne se hos eksempelvis de romerske soldater (disse havde sømbeslåede sko). Dette betød også, at skoende ikke havde en særlig lang levetid. Foran på skoen blev de snøret med tynde læderstrimler. I Fræer Mose har man eksempelvis fundet et sådant par. Hårsiden på disse sko vendte udad. I Rønbjerg Mose har man ligeledes fundet et par, denne gang med hårsiden indad og en sål af hundeskind. Særligt fine sko har efter al sandsynlighed været foret med lammeuld og i visse fornemme grave har man også fundet spore, samt små sølvknapper der hørte til skoen.

Strømper har højst sandsynligt været brugt i jernalderen, men vi har ikke mange fund at forholde os til. Vi skal enten til Norge (Tegle) eller Frankrig (Les Martres de Veyre) for at finde sådanne eksempler. I Norden har det nok været mere almindeligt med bensvøb (i Daugbjerg mose fandt man eksempelvis et fint eksemplar). Bensvøbene bestod af et firkantet stykke linned, der blev bundet fast på underbenet, ved hjælp af snore. Hvis man havde korte bukser på, kunne bensvøbene gøre, at man også kunne have dem på om vinteren.


Bensvøb fra Daugbjerg mose, med fod!

 
Store Klaus 40  •  DK-5270 Odense N  •  Tel.: +45 63 75 57 80  •  Mail: jernalderlandsbyen.buf@odense.dk
site created and hosted by skandiaweb
Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!