Velkommen til Jernalderlandsbyen
               Åbningstider: Lavsæson       
1.marts - 7.april  samt   23.okt - 17.dec.
                    
 mandag- torsdag  10 - 14
                             Samt 3.weekend i hver mdr
                   Entre: Voksne:  40.- / Børn: 6 - 14 år 20.-
            Åbningstider: Højsæson
                    8.april - 22.okt.

                Åbent. Alle dage 10 - 16 dog lukket fredag
                     Entre: Voksne 60.-/ Børn: 6-14 år 30.-

                     Der kan betales med mobilePay
                                   Ingen kreditkort

                            

                       


                   


 



            

                                  
  • jernalderlandsbyen_012 - kopi.jpg
  • 8.jpg
  • 6.jpg
  • 4.jpg
  • jernalderlandsbyen_013.jpg
  • 1.jpg
  • 7.jpg
  • 2.jpg
  • 5.jpg
  • 3.jpg
  • dsc_0255.jpg
  • guldhorn.jpg

Den nordiske mytologi


Odin med sine fugle, Hugin og Munin

I bronzealderen var det soldyrkelsen, der dominerede i Norden, hvorimod den nordiske mytologi er nogen vi i dag forbinder med vikingetiden. Herfra har vi også mange skriftlige kilder, der beskriver myter og andre former for fortællinger (her kan b.la nævnes Snorre Sturlusons Edda, Kongesagaer og Vølvens spådom). Imellem disse to perioder ligger jernalderen, der på mange måder var en overgangstid. Der er ikke mange skriftlige kilder fra jernalderen, og vi må derfor ty til de materialle levn for at kunne sige noget om dyrkelsen af den nordiske mytologi i perioden før vikingetiden.

Omkring år 400-500 e.Kr kan man observere en ændring i den materielle stil (smykker, dragtspænder, våben mm.) på en sådan måde, at man med rette kan antage at et nyt religiøst system, bestående af asatroen (Odin-kult), var under udformning.

Begyndende asatro

Den begyndende asatro var efter al sandsynlighed rodfæstet i en tidligere shamanistisk tradition. De centrale elementer i denne tradition var: Transformation (hamskifte), ekstasen, hjælpeånder og rejsen til den anden verden. Det er i hvert fald også tankevækkende, at Odin har mange lighedstræk med den klassiske shaman, der ses i alverdens primitive samfund. Han kunne ændre form og skikkelse til hvad som helst, han dyrkede en magi, der kaldes Sejd og var en rasende ekstasegud, som hans navn også indikerer. Hans navn betyder simpelthen "vildskab" eller "raseri", og han var derfor Krigens gud. Derudover kunne han Galdrar, som var en form for tryllesange, og han var herre over runerne som han havde erhvervet ved selvopofrelse (Odin hængte ifølge Hávamál, den højes tale, i Yggdrasil i ni døgn.).  Hans ”hjælpeånder” Hugin og Munin samt hans ottebenede hest, Slejpner,  kunne bringe nyt fra hele verden og sågar hjælpe ham ned i underverdenen. I den shamaniske tradition i Sibirien kender man også til en ottebenet hest i stil med Slejpner. Overordnet bliver han altså fremstillet som en magtfuld og alvidende hersker - den ultimative shaman, ville man fristes til at sige. 

Asatroen var primært en tro for krigereliten, der drømte om at komme til Valhal og side til bords med Odin efter døden. Dette kunne dog kun ske hvis de faldt i krig, ellers gik turen til Hel (underverdenen).

 

     

Fund af asetro i jernalderen

Det meste af den viden vi i dag har om jernalderens asatro, stammer fra 400-500 tallets guldbrakteater. Disse er små tynde guldskiver med påmonteret øsken til ophængning og med prægning på den ene side. Motiverne er hovedsageligt dyre- og menneskemotiver, undertiden med tilhørende runetegn. De senere skriftlige beretninger, fra eksempelvis Snorre Sturluson, har højst sandsynligt bygget på en mundtlig fortællertradition, der meget vel kan have haft sin udspredelse allerede i jernalderen, vi ved det bare ikke. Hvis vi skal holde os til det vi helt konkret ved om asatroen i jernalderen (med udgangspunkt i brakteaterne), er der især historien og Tyr der lænker Fenrisulven samt historien om Høder der skyder Balder med misteltenen, der går igensom motiv på brakteaterne.

Tyr lænker Fenrisulven

Kort fortalt handler historien om gudernes forsøg på at lænke Fenrisulven, der var spået til at forudsige deres undergang. Ingen lænke kunne dog holde til Fenrisulvens store kræfter, indtil én blev fremstillet af ”larmen fra kattetrin, kvindernes skæg, bjerges rødder, bjørnens sener, fiskens ånde og fuglens spyt”. Da guderne endnu engang ville forsøge at lænke Fenrisulven, nu med den nye lænke, blev den mistænksom. Som pant for at guderne ikke ville narre Fenrisulven lagde guden Tyr sin hånd ind i munden på Fenrisulven. Dette blev dog en dyr handling for Tyr, for da Fenrisulven var blevet lænket og vidste at den var blevet narret, bed den hånden af Tyr.

Høder skyder Balder med en mistelten

Historien om Balder er således: Balder havde i en drøm forudset sin egen død. De andre guder ønskede at berolige ham og lod derfor alle ting i verden sværge på ikke at gøre ham fortræd. Dernæst indkaldte de til møde, hvor man skød til måls efter Balder med alverdens ting. Dette skulle berolige Balder, da han nu kunne se at ingen i verden kunne gøre ham fortræd. Loke, der ikke brød sig synderligt meget om Balder, havde dog andre planer. Tidligere havde han, iklædt kvindetøj, lokket Frigg til at afsløre én enkelt ting der ikke havde sværget. Det drejede sig om den lille uanseelige plante, misteltenen. Denne lille bløde grønne plante kunne næppe gøre nogen fortræd og var desuden alt for ung til at aflægge ed. Loke havde nu taget denne plante med til mødet og gav den i hænderne på Balders blinde bror, Høder, med opfordring til at skyde til måls efter Balder. Høder gjorde som Loke sagde, og Balder faldt derefter død til jorden, ramt af misteltenen. Den smukkeste af alle guderne var nu død, og Odin havde mistet sin søn. I et sidste forsøg på at genoplive Balder lavede guderne en aftale med Hel fra dødsriget om, at hvis alle ting i verden græd over Balders død, ville han kunne vende tilbage. Hele verden græd dernæst, på nær jættekvinden Tøkk. Balder måtte derfor forblive i dødsriget. Jætten menes at have været Loke i kvindeforklædning.

Misteltenens rolle har i længere tid været omdiskuteret. Hvorfor var den lille bløde plante det dødbringende mordvåben? Misteltenen har en lang tradition som overnaturlig plante. Selv i dag hænges planten op ved juletid. Plantens rolle som mordvåben skal findes i plantens gift. Smører man en pilespids ind i saften fra misteltenen, er den dødelig. Dette faktum kan meget vel ligge til grund for misteltenens rolle som våbnet, der fældede Balder.


BemærkSkoleklassen kan læse mere i "Ind i historien, 6. klasse" side 114.
 
Store Klaus 40  •  DK-5270 Odense N  •  Tel.: +45 63 75 57 80  •  Mail: jernalderlandsbyen.buf@odense.dk
site created and hosted by skandiaweb
Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!