Velkommen til Jernalderlandsbyen
               Åbningstider: Lavsæson       
1.marts - 7.april  samt   23.okt - 17.dec.
                    
 mandag- torsdag  10 - 14
                             Samt 3.weekend i hver mdr
                   Entre: Voksne:  40.- / Børn: 6 - 14 år 20.-
            Åbningstider: Højsæson
                    8.april - 22.okt.

                Åbent. Alle dage 10 - 16 dog lukket fredag
                     Entre: Voksne 60.-/ Børn: 6-14 år 30.-

                     Der kan betales med mobilePay
                                   Ingen kreditkort

                            

                       


                   


 



            

                                  
  • 8.jpg
  • 3.jpg
  • 1.jpg
  • guldhorn.jpg
  • dsc_0255.jpg
  • jernalderlandsbyen_012 - kopi.jpg
  • 7.jpg
  • jernalderlandsbyen_013.jpg
  • 4.jpg
  • 5.jpg
  • 2.jpg
  • 6.jpg
Hvad ved vi faktisk?

Det er svært at sige noget med sikkerhed om, hvordan det har været at leve i jernalderen. Der er ikke meget bevaret fra den tid, og derfor må man mange gange gætte sig til, hvordan forholdene har været ud fra de fund, arkæologerne har gjort af hustomter, mosefund, affaldsgruber og andet, der er dukket op ved udgravninger eller tilfældigheder. Der eksisterer nemlig kun nogle få skriftlige kilder fra jernalderen, så vi kan ikke læse særlig meget om denne tid. Dem der kunne skrive dengang, var ikke jernalderfolket selv, men romere der ofte så ned på det nordiske folkefærd og kaldte dem for barbarer. Hvis man vil vide noget om denne periode bliver man derfor nød til at grave i jorden og dette er arkæologens opgave.

Arkæologen arbejde

Arkæologi er studiet af menneskers materille fortidslevn, dvs. det fortidens mennesker helt konkret har efterladt sig. Dette kan være alt lige fra redskaber, bygninger, affald, tøj og knogler mm. Arkæologens rolle er, at skabe en sammenhæng i det overvældende og ufuldkomne udbud af levn. For at dette skal kunne lade sig gøre må de materielle genstande være bevaret og dette er ofte den største forhindring i arkæologens arbejde. Organiske genstande (eksempelvis: træ, mad, tøj) bliver nemlig hurtigt nedbrudt i naturen og rådner. I nogle tilfælde har man fundet genstande og lig i gamle moser rundt omkring i Danmark. I disse moser foregår forrådnelsen og nedbrydningen meget langsomt, hvilket giver arkæologen mulighed for at finde spor helt tilbage til jernalderen. Udover knogler og metal finder de nogle gange små stumper af stof, lidt hår og eventuelt nogle træ genstande der er bevaret. Ud fra disse fund forsøger arkæologen nu at rekonstruere fortiden som man mener den har set ud.

Skriftlige kilder

Skriftsprog var ikke udbredt i Norden i jernalderen. De første fund af runer stammer fra omkring år 200 og bestod for det meste kun af ét eller få ord, ofte bare et navn. Det er altså ikke meget viden, vi kan få ud af runeindskrifterne fra vores egne forfædre. Derimod var skriftsprog langt mere udbredt i andre dele af verden, og i Romerriget levede Publius Cornelius Tacitus (o. år 55 – o. år 118). Han var en romersk statsmand, der skrev værket ”Germania” om de germanske stammer nord for Romerriget. Heri beskrev han samfund, skikke og tro, og er dermed en unik samtidig kilde til livet i jernaldertiden i Germanien. Tacitus har næppe selv været forbi de danske jernalderfolk, men nedskrev formentlig bare andres øjenvidneberetninger om germanerne. Værket kan man derfor ikke anses som et absolut sandfærdigt billede af jernalderfolkene, men hans beretninger har i høj grad haft inspirerende indflydelse på den arkæologiske forskning og tolkning af fund.
Når der ikke findes særlig mange skriftlige kilder til jernaldertiden, må man derfor i højere grad end senere i historien bero på arkæologernes udgravninger.

Fund

Ofte finder man kun markeringer af husstolper i jorden, altså stolpehuller. Det kan sige noget om, hvor store husene har været, men det siger ikke meget om, hvordan folk har boet og hvilke ting de har haft. Indimellem finder man dog rester af nedbrændte huse, hvor de tilkullede ting er blevet bevaret. Arkæologerne finder også mange lergruber fulde af potteskår, dyreknogler, aske fra brændt træ og andet jernalder-”affald”. Når man gravede ler til keramik og husenes vægge, fyldte man hullerne op med ting, som skulle kasseres. Men en ”skraldespand” fra jernalderen kan afsløre meget om, hvordan de levede. Fx kan lerkar, hvor der er brændt grød fast på bunden og derfor er blevet ødelagt, fortælle hvilken slags grød de spiste i jernalderen, og forkullede korn, som er smidt ud, afslører hvilke sorter man har dyrket.

Moselig

Det sker sjældent, at man finder et moselig. Når det sker, er de til gengæld særdeles gode kilder til livet i jernalderen, fordi mosernes våde og iltfattige miljø giver gode bevaringsforhold. Moseligene har ofte både hud og hår, og rester af tøj og endda maveindhold kan sige noget om, hvordan de har været klædt og hvad de har spist som det sidste måltid. Til gengæld ved vi ikke præcist hvorfor de er døde; om det har været ofring eller henrettelse efter en forbrydelse, eller om de bare har været uheldige at drukne på en tur henover tørvemosen.
Læs mere under afsnittet Offermosen.

Fund i nærheden af Jernalderlandsbyen

Der er gjort mange fund af jernalderbopladser rundt omkring i Danmark og også i nærheden af det sted, hvor Jernalderlandsbyen er bygget. Blandt andet er der fundet spor efter to bopladser fra den førromerske jernalder i nærheden af gaderne Store Klaus og Lille Klaus. Begge er fundet på nordsiden af Stavidsådalen. Ved bopladsen ved Store Klaus fandt man spor efter en affaldsgrube og en kogegrube, samt dyreknogler, flinteafslag, knusesten og lerkarskår. Ved bopladsen ved Lille Klaus fandt man spor efter en affaldsgrube og lerkarskår. Derudover er der gjort fund af et krigsbytteoffer ved Villestofte i nærheden af Jernalderlandsbyen). Det bestod af tre bronzebeslag, en kamp og endebeslaget af et sværd (et såkaldt dupsko).
Læs mere om krigsbytteofre i afsnittet Offermosen.

     


Rekonstruktioner

Rekonstruktioner kan give viden om, hvordan man har brugt og lavet redskaber, huse og beklædningsgenstande. At rekonstruere vil sige at genskabe. Ofte er det først efter, at man eksempelvis selv har forsøgt at bygge et jernalderhus, at man forstår hvordan de har båret sig ad, hvilke teknikker de må have benyttet og hvilken funktion det kan have haft. Når arkæologen finder spor efter et jernalderhus, har han ofte ikke meget at gå efter. Man byggende nemlig ikke i sten i jernalderen, men i træ og ler, og derfor må man prøve at genskabe huset alene ud fra nogle stolpehuller. I flere tilfælde har man fundet disse jernalderhuse ved at flyve over et område i en flyvemaskine og fotograferet ned på jorden og i andre tilfælde er de dukket frem under pløjningen af en mark eller udgravningen til et nyt hus. Ofte dukker de arkæologiske spor frem ved et rent tilfælde, men andre gange graver arkæologen på steder hvor sandsynligheden for et fund er store.

Teknikker

Arkæologen har en lang række værktøjer til sin rådighed, når fortiden skal afdækkes. Videnskaben gør til stadighed arbejdet nemmere, og nye teknikker og redskaber kommer hele tiden til. Ingen af teknikkerne står alene, men bliver benyttet sammen og stillet overfor hinanden.

Stratigrafi: Teknikken består i al sin enkelthed i, at holde system i de forskellige jordlag under en udgravning. Dermed kan man inddele fundene i forskellige faser, alt efter hvilke lag de er blevet fundet i. Dette kan være utroligt nyttigt, når man eksempelvis skal udgrave en boplads, der har været benyttet i en lang årrække.

Typologi: Inddelingen af fund i forskellige faser, bliver også benyttet ved at ordne fundene efter form og stil. Ved hjælp af fundenes stil, eller form kan arkæologen altså bestemme hvilken fase det tilhører. Dette kan være nyttigt når en genstand dukker op udenfor sin egen kontekst.

Disse to teknikker kan være nyttige når man skal lave en relativ datering, dvs. placere genstandene i forhold til hinanden. Vil man foretage en absolut datering (det præcise årstal) må andre teknikker dog tages i brug.

Dendrokronologi: Denne metode er meget benyttet og består i al sin enkelthed i, at datere træ – genstande. Et træ vokser forskelligt fra år til år, hvilket giver det et unikt ”fingeraftryk”. De forskellige årringe kan dernæst ”aflæses” og sammenlignes med træ, man allerede kender alderen på (det er lykkedes forskere at lave en træringsserie helt tilbage til år 9670 f.kr.). På denne måde kan alderen på et ukendt stykke træ fastsættes. Egetræ er den mest benyttede type til dendrokronologi, men andre typer kan også anvendes.

Kulstof-14 metoden: Denne, forholdsvis nye teknik bygger på det radioaktive kulstof C-14 og kan give, en endog meget præcis datering. Alle levende organismer, optager kulstof-14 så længe de lever. Efter dette stopper optagningen af C-14, og denne begynder at henfalde. Ved hjælp af den kendte halveringstid (5730 år), kan man derefter måle den præcise alder for dødstidspunktet ved hjælp af mængden af tilbageværende C-14 (mængden C-14 indstråling har varieret igennem tiden, hvilket kan komplicere teknikken). Teknikken kan bruges til at datere fund 40.000 år tilbage i tiden.

Iskerner fra indlandsisen: En af de nyeste teknikker der er blevet taget i brug er målingen af ilt-isotoper i borekerner fra indlandsisen. På denne måde kan man nemlig fortælle noget om klimaet i de seneste 200.000 år (temperatursvingninger, istider osv.). Vulkanudbrud, meteornedslag og lignende kan også stadfæstes på denne måde.

Gå i arkæologens fodspor

I jernalderlandsbyen brændte vores smedje for en hel del år siden og i dag er der ikke mange rester tilbage. Forestil dig hvordan stedet vil se ud om 2000 år, hvor meget tror du så der vil være tilbage? Prøv at rekonstruere den brændte smedje ud fra hvad du kan se, dvs. at du skal forestille dig hvordan den må have set ud, da den endnu ikke var brændt (du kan eventuelt gøre det på et stykke papir). Herefter kan du gå over i den nye smedje og se om du kan finde nogle lighedspunkter. I midten af huset står eksempelvis en esse, hvor smeden varmer jernet op før han kan smede. Kunne du også finde essen i den brændte smedje?

 

I nedenstående galleri ser du diverse fund fra jernalderen, såsom Nydam, Vimose, Kragehul og Sorte muld. Her finder du alt lige fra våben, smykker og de berømte bornholmske guldgubber. Guldgubberne var små guldfigurer, der menes at have haft en rituel eller kultisk betydning. Disse har givet forskerne et unikt indblik i Bornholms rigdom under jernalderen. Guldgubberne giver desuden en masse oplysninger om jernalderens genstande og beklædning. En helt ny teori påpeger endvidere, at figurernes håndstillinger skulle have haft en helt særlig betydning (måske efter inspiration fra det romerske retssystem). Hænderne er om alle omstændigheder fremhævede på næsten alle figurer.

720
 
721
 
722
 
723
 
724
 
725
 
726
 
727
 
730
 
731
 
732
 
733
 
734
 
735
 
736
 
737
 
738
 
739
 
740
 
742
 
743
 
744
 
745
 
746
 
747
 
748
 
749
 
750
 
784
 
1118
 
1119
 
1120
 
1121
 
 
Vis antal 
 
 
Store Klaus 40  •  DK-5270 Odense N  •  Tel.: +45 63 75 57 80  •  Mail: jernalderlandsbyen.buf@odense.dk
site created and hosted by skandiaweb
Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!