Velkommen til Jernalderlandsbyen
               Åbningstider: Lavsæson       
1.marts - 7.april  samt   23.okt - 17.dec.
                    
 mandag- torsdag  10 - 14
                             Samt 3.weekend i hver mdr
                   Entre: Voksne:  40.- / Børn: 6 - 14 år 20.-
            Åbningstider: Højsæson
                    8.april - 22.okt.

                Åbent. Alle dage 10 - 16 dog lukket fredag
                     Entre: Voksne 60.-/ Børn: 6-14 år 30.-

                     Der kan betales med mobilePay
                                   Ingen kreditkort

                            

                       


                   


 



            

                                  
  • jernalderlandsbyen_013.jpg
  • 6.jpg
  • 3.jpg
  • 8.jpg
  • 2.jpg
  • jernalderlandsbyen_012 - kopi.jpg
  • 4.jpg
  • dsc_0255.jpg
  • guldhorn.jpg
  • 1.jpg
  • 5.jpg
  • 7.jpg

I skyggen af Romerriget

Man kunne fristes til at tro, at jernalderen var en periode hvor europæerne levede isoleret fra hinanden - der var jo hverken biler, fly, tog, telefoner eller internet. Men tværtimod var man meget inspireret af hinanden, og især de nordlige områder som kelterne og germanerne beboede, lærte mange ting som fx arkitektur, skikke, håndværk og teknologi fra de mere udviklede middelhavslande. Grækerne og Etruskerne startede med at handle med lokale stormænd i de nordlige områder helt tilbage i år 600 f.Kr. hvilket medførte, at disse øgede deres magt igennem den udbredte handel. Den keltiske stormagt der voksede op, blev med tiden trængt tilbage af det voksende Romerrige. Inden da nåede kelterne dog at opbygge deres helt eget møntsystem. Germanerne som beboede det nordlige Tyskland og Skandinavien havde også en udbredt forbindelse med Kelterne, før de måtte vie pladsen til de fremstormende romere. Dette kan blandt andet ses igennem udveksling af kunst, teknologi og religion. Efter Kelternes forsvinden kom en periode hvor romerne og germanerne stod tilbage som de største magter i Europa.


Romerriget i år 117 e.Kr.

Krige og stridigheder

Denne periode var kendetegnet ved, at germanerne og dermed også det nuværende Danmark, var inspireret og påvirket af den store nabo i Syd, Romerriget. Denne påvirkning gjorde sig især gældende ved grænseområdet, Limes (den yderste grænse), men også langt fra grænsen kan den spores. Limes var et gigantisk romersk forsvarsværk der bestod af en 500 km lang mur. Den strakte sig fra Rhinen til Donau og blev påbegyndt i år 83 e.Kr. af den romerske kejser, Domitan. Forsvarsværket var bemandet af ca. 40.000 romerske legionærer og romerne benyttede desuden i bredt omfang germanske lejesoldater (hvilket også var medvirkende til den germanske optagelse af romerske kultur).

     

Grunden til byggeriet skyldes romernes stigende problemer med at kontrollere de germanske stammer, der i tide og utide tog på plyndringstogter ind over grænsen. I år 9 e.Kr havde romerriget desuden fået sig et mindre chok da den romerske statsholder, Publius Quinctilius Varus og hans tre legioner (ca. 20.000 mand) blev lokket i baghold og massakreret i Teutoburgerskoven. Krigen mod germanerne adskilte sig på mange punkter fra Cæsars tidligere krig mod gallerne. Da gallernes leder, Vercingetorix blev besejret i byen Alesia var krigen vundet. Denne metode kunne dog ikke overføres til germanske forhold. Dette skyldes at germanerne ikke havde én leder, eller én hovedstad der kunne belejres og erobres (en romersk specialitet), men derimod mange byer og mange høvdinge. Vandt man over én, dukkede der blot en ny op. Der kan drages mange paralleller mellem krigen mod germanerne i jernalderen og nutidens krig i Afghanistan. Når der ikke er én defineret fjende er det svært at vinde en krig på konventionel vis. Når fjenden samtidig er en krigerkultur, der ser det som en dyd at slås, gør det bestemt ikke sagen nemmere. Den romerske historiker Tacitus forklarer desuden germanernes modstandsevne med deres store frihedstrang (Libertas).

 

Handel og kultur

Forbindelsen mellem de to grupper bestod dog ikke kun af militær karakter. Rent kulturelt og handelsmæssigt har Romerriget virket som en katalysator for den germanske udvikling. Der har foregået en udbredt handel, og germanerne har i bredt omfang optaget den romerske livsstil. Især i øst af Limes var der en udbredt handel mellem de sydgermanske stammer og de romerske handelsmænd. Varerne blev ikke transporteret via egentlige handelsruter, men nok nærmere udvekslet imellem forskellige germanske stammer.

Før ca. år 100 e.Kr kom de fleste handelsvarer fra de norditalienske værksteder. I starten drejede det sig om diverse bronzevarer såsom kar, kander, sier mm., men også glasperler og sølvbærer fandt deres vej. Senere i omkring år 100 e.Kr flyttede meget af industrien til de romerske provinser, som eksempelvis Gallien. Her blev produktionen effektiviseret, hvilket dermed gjorde varerne mere mangfoldige og billige. Dette medvirkede til at de blev udbredt i stor stil. Mange af de romerske varer havnede i germanske grave, som det var skik og brug, b. la glas i store mængder, der også vidner om en optagelse af romersk drikkeskik. Derfor ved vi dag en masse om handelsforbindelserne i jernalderen.

Derudover virker germanernes skriftsprog, Runerne, som en omarbejdet udgave af de mediterrane alfabeter og vidner derfor også om en kulturel udveksling.


BemærkSkoleklassen kan læse mere i "Ind i historien, 6. klasse" side 54-55.
 
Store Klaus 40  •  DK-5270 Odense N  •  Tel.: +45 63 75 57 80  •  Mail: jernalderlandsbyen.buf@odense.dk
site created and hosted by skandiaweb
Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!