Velkommen til Jernalderlandsbyen
               Åbningstider: Lavsæson       
1.marts - 7.april  samt   23.okt - 17.dec.
                    
 mandag- torsdag  10 - 14
                             Samt 3.weekend i hver mdr
                   Entre: Voksne:  40.- / Børn: 6 - 14 år 20.-
            Åbningstider: Højsæson
                    8.april - 22.okt.

                Åbent. Alle dage 10 - 16 dog lukket fredag
                     Entre: Voksne 60.-/ Børn: 6-14 år 30.-

                     Der kan betales med mobilePay
                                   Ingen kreditkort

                            

                       


                   


 



            

                                  
  • 6.jpg
  • 7.jpg
  • 4.jpg
  • guldhorn.jpg
  • 1.jpg
  • jernalderlandsbyen_012 - kopi.jpg
  • 8.jpg
  • jernalderlandsbyen_013.jpg
  • 2.jpg
  • 3.jpg
  • 5.jpg
  • dsc_0255.jpg
Jernalderens gravskik


Brandgrav ved Stammershalle.

En hel del gravpladser fra jernalderen blev ødelagt ved landreformerne i 1800-tallet, hvor store områder blev ryddet og derefter opdyrket. De resterende levn fra jernalderen finder vi derfor hovedsageligt langs kysten eller i klippeområder, da disse ikke har været egnet til opdyrkning. Dette er især tydeligt på Bornholm, der jo som bekendt har mange klipper.

I brydningstiden mellem bronzealder og jernalder var det normalt at brænde sine døde. Visse dele af forskningen foreslår, at smeden kan have haft denne opgave (bagefter skulle han angiveligt have brugt knoglerne i sin smedje). Resterne blev placeret i jorden og markeret med en lille stenhøj eller med de mere sjældne skibssætninger, som der b.la. findes en hel del eksemplarer af i Vestermarie Plantage, Bornholm. Skibssætningerne vidner desuden om søfartens betydning for jernalderfolket.

I den periode vi kalder for førromersk jernalder, var ligbrænding stadigvæk den dominerende skik.  Der findes mange urnegrave, hvor de brændte knogler og vedlagte genstande er blevet lagt i et lerkar og nedgravet, men de fleste har været brandbletter, hvor den sorte aske fra ligbålet og skårene efter de vedlagte lerkar er nedgravet direkte i jorden.  Oven på disse grave placerede man ofte en stor flad sten, der igen var omgrænset af en hel del mindre sten der lå i forskellige mønstre (ved Stammershalle ses nogle fornemme eksempler på denne skik). Når arkæologerne udgraver diverse brandgrubber, er det vigtigt at grave nedenunder selve brandgrubben. Dette skyldes at jernalderfolket i visse tilfælde "pælede" værdigenstande ned igennem selve brandgrubben (om dette skyldes frygten for gravrøvere kan vi kun gisne om).

     

For det meste finder man flere grave indenfor det samme område, så det tyder på at man har begravet folk i større eller mindre gravpladser.

 
Udgravning af brandplet ved Jættebro, Bornholm   

I den romerske jernalder begynder ligbrændingen at blive overtaget af jordfæstning, som også er den dominerende skik i hele den Germanske jernalder. Her blev den døde ikke brændt, men lagt i en tømret kiste med en stenpakning rundt om. Ved Stammershalle ses eksempler på dette fænomen, side om side med brandpletter, bautasten mm. (ved anlæggelsen af nye grave respekterede man for det meste de ældre grave, hvilket betyder at de i dag ligger side om side). Bautasten får i denne periode også en renæssance, efter at de i en længere periode ikke har været benyttet. De blev placeret enkeltvis, over eller ved siden af brandpletterne/jordfæstningen. Eksempler findes også på, at de blev sat i ovale eller runde kredse (i Troldeskoven på Bornholm er sådanne bautasten placeret i en skibsform).


BemærkSkoleklassen kan læse mere i "Ind i historien, 3. klasse" Kapitel 8.
803
 
804
 
805
 
806
 
807
 
808
 
809
 
810
 
 
Vis antal 
 
 
Store Klaus 40  •  DK-5270 Odense N  •  Tel.: +45 63 75 57 80  •  Mail: jernalderlandsbyen.buf@odense.dk
site created and hosted by skandiaweb
Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!