Velkommen til Jernalderlandsbyen
               Åbningstider: Lavsæson       
1.marts - 7.april  samt   23.okt - 17.dec.
                    
 mandag- torsdag  10 - 14
                             Samt 3.weekend i hver mdr
                   Entre: Voksne:  40.- / Børn: 6 - 14 år 20.-
            Åbningstider: Højsæson
                    8.april - 22.okt.

                Åbent. Alle dage 10 - 16 dog lukket fredag
                     Entre: Voksne 60.-/ Børn: 6-14 år 30.-

                     Der kan betales med mobilePay
                                   Ingen kreditkort

                            

                       


                   


 



            

                                  
  • jernalderlandsbyen_013.jpg
  • 7.jpg
  • dsc_0255.jpg
  • jernalderlandsbyen_012 - kopi.jpg
  • guldhorn.jpg
  • 5.jpg
  • 8.jpg
  • 3.jpg
  • 4.jpg
  • 1.jpg
  • 6.jpg
  • 2.jpg

Klima og miljø



Klimaet og miljøet er emner der fylder meget i vores bevidsthed i dagens Danmark. Vi ser vejrudsigter hver dag og i tv-avisen hører vi om klimaændringer, global opvarmning og oversvømmelser. I jernalderen har vejret uden tvivl betydet lige så meget for datidens mennesker, hvis ikke mere. Man var afhængige af vejret på en helt anden måde end vi er i dag i de industrialiserede lande. Jernalderbonden måtte vide hvordan vejret blev for at kunne gøre det rigtige på sin mark; ikke så for tidligt, ikke høste for sent. Den enkelte bonde har højst sandsynligt været dygtig til at forudsige vejret ud fra ordsprog og vejrregler, noget vi i dag ville betegne som overtro. Ikke desto mindre har de haft stor kendskab om naturen, da de færdedes i den på en anden måde end vi gør i dag, og derfor var meget mere opmærksomme på små tegn.

Klimaændringer og ændringer i miljøet er noget der har foregået igennem alle tider, tempoet på ændringerne har dog været forskellige igennem tiden. I jernalderens Danmark så landet anderledes ud, end det gør i dag. Klimaet var anderledes og landskabet lignede ikke det landskab vi kender i dag. Faktisk ved vi i dag en hel del om klimaet og miljøet i jernalderen. Den største viden vi har om klimaet i jernalderen, stammer fra højmoser og pollendiagrammer.

     

Hvordan får man viden om klimaet i jernalderen?

Den mest udbredte måde at få viden om klimaet igennem tiden er ved at lave jordprofiler eller fx iskerneboringer. Begge metoder bygger på, at der hele tiden aflejres en smule jord eller is til den allerede eksisterende jord og is. Hvert lag indeholder små informationer om tiden, hvor aflejringen er sket. Fx indeholder jordlagene pollen fra den tid, hvor lagene er blevet aflejret. Når man kigger specifikt på pollen, kalder man det pollendiagrammer. De kan altså i dag fortælle os noget om de planter og træer der voksede i jernalderen. Planter og træer har hver deres særlige pollen og ved at kigge på udbredelsen af denne kan man også sige noget om planternes/træernes udbredelse i jernalderen.

Et andet sted, hvor man kan lave jordprofiler, er i moserne. Højmoser vokser meget hurtigt når det er fugtigt og koldt, hvilket giver den en lys farve. Er det derimod varmt og tørt, vokser den langsomt og får en mørk farve. I dag kan vi lave et snit i disse moser og på denne måde finde ud af om der var varmt/tørt eller koldt/fugtigt i jernalderen.

Landskabet ændrede sig

Omkring år 0 har klimaet været varmt og tørt, set i det store billede, men gennemsnitligt har temperaturerne ligget lidt under det vi kender i dag. Landskabet har også været noget anderledes i jernalderen og har varieret meget fra sted til sted. Der var eksempelvis mange flere moser i jernalderen, hvilket havde forskellige årsager. En af årsagerne var den udbredte tørvegravning, der efterlod store huller, der med tiden forvandlede sig til moser. I dag er mange moser blevet omdannet til landbrugsjord.

Heden nåede også en stor udbredelse i jernalderen, især i Midt- og Vestjylland. Dette skyldes b.la de mange kvæg der græssede i skoven og den udbredte dyrkning af landet, der kunne skabe jordfygning med en forringelse af jordkvaliteten som konsekvens. Især i de jyske egne, hvor jorden er meget sandet pga. den store afsivning efter den seneste istid. Til trods for at heden spredte sig som en ørken, var den ikke kun en ulempe for jernalderfolket. Heden gav nemlig mulighed for at kvæget kunne græsse på heden om vinteren. Som man kan se har den menneskelige indgriben haft stor betydning for miljøet og landskabet allerede i jernalderen, ligesom den har i dag.

 
Store Klaus 40  •  DK-5270 Odense N  •  Tel.: +45 63 75 57 80  •  Mail: jernalderlandsbyen.buf@odense.dk
site created and hosted by skandiaweb
Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!