Velkommen til Jernalderlandsbyen
               Åbningstider: Lavsæson       
1.marts - 7.april  samt   23.okt - 17.dec.
                    
 mandag- torsdag  10 - 14
                             Samt 3.weekend i hver mdr
                   Entre: Voksne:  40.- / Børn: 6 - 14 år 20.-
            Åbningstider: Højsæson
                    8.april - 22.okt.

                Åbent. Alle dage 10 - 16 dog lukket fredag
                     Entre: Voksne 60.-/ Børn: 6-14 år 30.-

                     Der kan betales med mobilePay
                                   Ingen kreditkort

                            

                       


                   


 



            

                                  
  • jernalderlandsbyen_013.jpg
  • dsc_0255.jpg
  • 7.jpg
  • 6.jpg
  • 1.jpg
  • 5.jpg
  • guldhorn.jpg
  • 8.jpg
  • 2.jpg
  • jernalderlandsbyen_012 - kopi.jpg
  • 4.jpg
  • 3.jpg

Krig og fare



Jernalderen var på mange måder en urolig og farlig tid. Flere tilflugtsborge og sejlspæringer rundt omkring i landet, vidner om jernalderfolkets behov for sikkerhed. Sygdomme kunne ikke behandles som de kan i dag, og i skoven lurede vilde dyr. Alt i alt var det ikke risikofrit at leve i jernalderen og på mange måder var det farligere end at leve i dag.

Krig og plyndringer

Jernalderens talrige tilflugtsborge og sejlspæringer var ment som beskyttelse i tilfælde af røveriske overfald fra rivaliserende stammer. Tilflugtsborgene skulle som navnet også indikerer, være et sted hvor man kunne flygte he,n når en fjende angreb. Det var ikke borge der var egnede til lange belejringer, men nærmere som et sted hvor man kortvarigt kunne søge beskyttelse. Borgene var runde, omkranset af en jordvold og måske en voldgrav forneden. Oven på jordvolden har der måske været en træpalisade. Sejlspæringerne bestod af nedbankede pæle i en fjord eller vig (eksempelvis Haderslev Fjord). På denne måde kunne man forhindre fjendtlige både i at trænge ind i fjorden.

Det store antal våbenofringer (de såkaldte krigsbytteofringer) vidner, ligesom borge og sejlspæringer, også om en øget krigsaktivitet hos jernalderfolket. Krigsbytteofringerne var hovedsagligt koncentreret omkring Kattegat og dateret til omkring 200-500 e.Kr (her finder man også eksempler på de føromtalte sejlspæringer og tilflugtsborge). Om krigsbytteofringerne skal ses som tegn på plyndringer, eller deciderede stammekrige er svært at konkludere. Det har dog været en jævnbyrdig kamp, da det ofte er fjendens våben, der er blevet ofret i moserne.

     

I starten af jernalderen så man dog sjældent våben i grave eller moser. Dette ændrede sig længere inde i perioden. Det store Hjortespringsfund (350 f.Kr.) på Als er dog en undtagelse. Her blev en båd, samt udrustningen til en hær på omkring 80 mand ofret i den lokale mose (der skulle gå næsten 500 år før en lignende krigsbytteofring fandt sted i Danmark).  Måske stammer krigsudrustningen fra en rivaliserende stamme, der forgæves forsøgte at plyndre Als. Efter det mislykkedes angreb har de lokale beboer sikkert ofret våben og båd, som en tak til guderne for sejren.  Ud fra våbnene i mosen kan vi konkludere, at spyd var det foretrukne våben, men også sværd og ringbrynjer blev benyttet. Disse var dog højst sandsynligt forbeholdt krigseliten. Selve skikken med at ofre krigsudrustning i moserne blev allerede nævnt af Cæsar i hans beskrivelse af Gallerne i år 50 f.Kr.

Vilde dyr

I dag finder vi ikke mange farlige dyr i skoven, men i jernalderen har der været ulve, der i pressede situationer kunne være farlige for mennesket. Måske var ulvene også grunden til at man hegnede sine landsbyer ind, for på denne måde at beskytte sine tamme dyr og ikke mindst sig selv. Man ønskede heller ikke at bevæge sig rundt i skoven alene og slet ikke om natten. Natten har i det hele taget været et skæmmende tidspunkt på døgnet. Når det blev mørkt, var det rigtigt mørkt! Det er ikke ligesom i dag, hvor der er lys overalt og hvor lommelygten er et naturligt værn mod mørket. Om natten kunne man høre mystiske lyde, se flygtige skygger og fantasien kunne derfor få frit løb.

Sygdomme

Blev man syg i jernalderen måtte man ofte blot krydse fingre og håbe på, at man snart blev rask igen. Medicin havde man ikke som i dag. Mange børn døde derfor i en tidlig alder hvor de stadigvæk var svage. I en typisk jernalderlandsby har der sikkert været en ældre person, der kendte til hvilke urter og planter, der kan have helbredende virkning på eksempelvis feber eller betændelse. Måske var det også den samme person, der stod for ofringer til guderne. Hvis man gav guderne et lille offer kunne man håbe på at blive rask igen, så jernalderfolket ofrede næsten dagligt til guderne.

 
Store Klaus 40  •  DK-5270 Odense N  •  Tel.: +45 63 75 57 80  •  Mail: jernalderlandsbyen.buf@odense.dk
site created and hosted by skandiaweb
Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!