Velkommen til Jernalderlandsbyen
               Åbningstider: Lavsæson       
1.marts - 7.april  samt   23.okt - 17.dec.
                    
 mandag- torsdag  10 - 14
                             Samt 3.weekend i hver mdr
                   Entre: Voksne:  40.- / Børn: 6 - 14 år 20.-
            Åbningstider: Højsæson
                    8.april - 22.okt.

                Åbent. Alle dage 10 - 16 dog lukket fredag
                     Entre: Voksne 60.-/ Børn: 6-14 år 30.-

                     Der kan betales med mobilePay
                                   Ingen kreditkort

                            

                       


                   


 



            

                                  
  • 2.jpg
  • jernalderlandsbyen_013.jpg
  • 7.jpg
  • 5.jpg
  • guldhorn.jpg
  • 6.jpg
  • 3.jpg
  • dsc_0255.jpg
  • 4.jpg
  • jernalderlandsbyen_012 - kopi.jpg
  • 1.jpg
  • 8.jpg

Offermosen

For jernalderfolket var forholdet til de døde, en ligeså vigtigt del af livet som forholdet til de levende. Man måtte stå på god fod med de døde, ånder og ikke mindst de mægtige guder. Afværgemagi og åndemanere fyldte meget i hverdagen og specielle ”præster” stod for de mange ofringer i moserne. Troen på varsler har også haft en betydning og man har forsøgt at beskytte sig selv ved hjælp af amuletter mm. Hasselkæppen menes eksempelvis at have haft en magisk virkning og findes b.la i Lønne Hede-pigens grav. Senere i middelalderen genfinder man hasselkæppen i de kristne grave, hvor den blev betragtet som et symbol på genfødsel og opstandelse.

Menneskeofringer

Jernalderfolket var et folk med en stor tiltro til guderne. De forsøgte derfor ved enhver given lejlighed at formilde guderne så de på den måde kunne opnå deres gunst. I jernalderen ofrede man eksempelvis i lunde og moser, men også i hjemmet blev de foretaget. Især den første type ofringer har givet arkæologerne gode fortidslevn, da mosen konserverer og bevarer stort set alle genstande, selv kød (hvis det vel og mærke blev lagt i mosen om vinteren)! Ofringerne kunne bestå af alt lige fra korn til menneskeofringer. Sidstnævnte var sjældne, men har i lang tid været debatteret i forskerkredse af både arkæologer, historikerer og antropologer. Hvem var disse lig, der blev fundet i moserne? Var de frugtbarhedsofrer, uheldige rejsende der faldt i mosen, udstødte eller henrettede forbrydere? Meningerne har igennem tiden været delte. At det skulle være uheldige rejsende blev hurtigt forkastet af flere årsager. For det første var de fleste moselig omhyggeligt placeret i mosen: pæle, tørv, sten og grene var placeret ovenover liget for at holde det nede, og Tollundmanden var eksempelvis lagt i sovestilling, hvilket ikke tyder på en desperat druknedød. For det andet bar en hel del moselig tegn på mishandling. Nogle var blevet hængt, andre havde fået halsen skåret over og nogle var blot lemlæstet. En del af moseligene var desuden nøgne - hvilket en uheldig rejsende næppe ville være!

En hel del kunne godt tyde på at der var tale om forbrydere af en eller anden slags. Om selve henrettelsen også kan have haft et rituel betydning kan vi kun gisne om. Vi må blot konstatere at næsten alle moseligene var frataget tøj og ejendele og dermed ydmyget. En hel del er desuden blevet lemlæstet efter døden. På denne tid var det normalt at blive kremeret, hvilket disse mennesker også er blevet nægtet, hvilket kunne tyde på endnu en ydmygelse. Når dette bliver holdt op imod Tacitus´ beretning om det germanske retssystem, hvor kujoner og forrædere blev druknet i moser, lyder det sandsynligt at ligene i moserne stammer fra forbrydere i jernalderens samfund. Visse forskere afviser dog teorien med det argument, at ligene er så omhyggeligt placeret i mosen, og at man næppe ville gøre dette imod en forbryder?

Teorien om, at de skulle være udstødte (uønskede individer, handikappede, syge mm.), er forkastet med udgangspunkt i de undersøgte moselig (intet tyder nemlig på at de havde skavanker af nævneværdig karakter, tværtimod!). Den danske historiker Allan A Lund holder dog på denne teori, og mener endog at de udstødte blev betragtet som en slags hekse der skulle forhindres i at ”gå igen” (derfor blev der placeret pæle i ligene, for at holde dem nede i mosen).

Tilbage står teorien om at de skulle være frugtbarhedsofrer i en kultisk ceremoni, af en eller anden form. Denne teori bliver til dato støttet af flest forskere. I den keltiske jernalder, stod befolkningen i en overgangstid mellem bronzealderens soldyrkelse og asatroens fremmarch. Disse nye guder, krævede mere jordnære ofrer og i visse tilfælde endda mennesker. Noget tyder på at der har været forskellige moser til henholdsvis ”almindelig” ofring og menneskeofring. Det er i hvert fald tankevækkende at der ikke er fundet ”almindelige” ofringer, de steder hvor moseligene er blevet fundet. Tollundmanden underbygger også ideen om den kultiske dimension, via sin hængning. Asatroen havde nemlig en dyrkelse af hængningen (Odin blev som bekendt hængt i ni dage for at erhverve sig runerne).   At de ofrede blev nægtet den sædvanlige kremering, skal ifølge forskerne heller ikke ses som en straf, tværtimod. Placeringen i mosen sikrede nemlig den døde direkte adgang til guderne, og de ofrede blev derfor næppe anset som døde i gængs forstand.

Efter den keltiske jernalder begynder skikken ligeså langsomt at svinde ind, i takt med kristendommens indtog (Kristus var jo det ultimative offer, én gang for alle). Igennem tiden har diverse forskere forsøgt at overfortolke moseligene på forskellig vis. Det mest kendte eksempel er Nazisternes propaganda. Heinrich Himmler holdt i 1937 en tale, hvor moseligene blev fremstillet som homoseksuelle der blev ryddet af vejen af de ”normale germanere”. Der var dog intet forskningsmæssigt belæg for denne påstand.  Paradoksalt nok ændrede fundet af Weerdingeparret i Holland (to mænd blev lagt i mosen sammen) dette en smule, om end der var tale om et enkeltstående tilfælde.
     

Særlige hellige kar/kedler har også haft en speciel betydning når der skulle ofres, hvilket flere forskellige fund underbygger. Det mest spektakulære af disse fund, er den såkaldte Gundestrup-kedel. Skikken foreskrev, at disse kedler blev sat ud i mosen, i visse tilfælde helt uden at blive gravet ned. Den græske geograf Strabon beretter desuden i sit værk Geographica, at Kimbrerne medbragte en stor bronzekedel til brug ved menneskeofringer.

Offerscene fra Gundestrupkedlen

Andre overtroiske skikke har ifølge Tacitus derudover også gjort sig gældende. Jernalderfolket har eksempelvis benyttet lodkastning som var en form for forhistorisk tarotkort (læs også Futhark - jernalderens alfabet) og man har forholdt sig til varsler fra fugles skrig/flugt over himlen og sågar heste som man anså for gudernes fortrolige. Hvis de ville vide udfaldet på en kommende krig, kunne de også finde på at lade en fange kæmpe mod en udvalgt kriger. Udfaldet af denne kamp ville dernæst varsle udfaldet af selve krigen.

Krigsbytteofrer

Udover moseligene rummer moserne også de såkaldte krigsbytteofre. Ofrene skal ses som et resultat af en stigning i diverse stammekrige, men også som en indikation på hærsystemets effektivisering. Der var ikke længere tale om små uorganiserede røverbander, men rigtige hære. Soldaterne var trænede og de benyttede kavaleri. En del af våbnene stammer fra Romerriget, hvilket også vidner om en globaliseret handel. Hvorfor våbenene blev ødelagt og lagt i moserne har undret nutidens forskere. Man har i lang tid ment, at ofrerne udelukkende var bestemt til guderne, som en tak for sejren. Et nyere ph.d projekt af Xenia Pauli Jensen, der hedder "Jernalderens moseofferfund - Vimosefundet" påpeger endvidere, at ofringerne skal ses som en magtdemonstration til venner og fjender. Et tegn på overskud, der skulle skabe frygt og beundring. Disse fund af krigsbytteofre er gjort rundt omkring i hele landet. På Fyn drejer de sig om fem fund: Krogsbølle, Illemose, Kragehul, Vimose og Villestofte (i umiddelbart nærhed af Jernalderlandsbyen.

  • Krigsbytteoffer ved Villestofte: Krigsbytteofret bestod af tre bronzebeslag, en kam og endebeslaget til et sværd (en såkaldt dupsko).  

Villestofte-fundets placering set fra Jernalderlandsbyen

Som det fremgår, er Villestofte er relativt lille fund. Dette bliver især tydeligt når man sammenligner fundet med et andet krigsbytteoffer i umiddelbart nærhed af Jernalderlandsbyen, det såkaldte Vimosefund (beliggende imellem Allese og Næsbyhoved-Broby). Udgravningerne til dette blev gjort i årene 1859-1865 i et 50.000 kvadratmeter stort mosedrag. Et stort antal oldtids fund kom i denne forbindelse op til overfladen. De fleste af disse genstande ligger i dag på Nationalmuseet i København og Odense Bys Museer. Noget af det karakteristiske ved Vimosefundet er de mange romerske genstande (b.la sværdklinger og masseproducerede sværdskedeophæng). Derudover indikerer vimosefundet et skift i kampteknik (en øget professionalisering af hæren, samt indførsel af rytteri og bueskytter). Af de vigtigste fund kan nævnes: Spyd, langbuer, pile, økser, sværd, skeder, runer, dækvåben, ringbrynjer og et helt unikt grifhoved af forgyldt bronze.

I løbet af det 5. årh. ophører krigsbytteofringerne, hvilket kan tyde på en afmatning i de militære konflikter. Måske skyldes dette, at magtstrukturen pa dette tidspunkt er fastlagt.



Læs mere om Tollundmanden. Klik her.

Læs mere om de arkæologiske fund i Kulturarvsstyrelsens database: Fund og fortidsminder, eller på Historisk Atlas.
Se også under menupunktet Den nordiske mytologi.

BemærkSkoleklassen kan læse mere i "Ind i historien, 6. klasse" Side 82-83, og om krigsbytteofringer på side 74-75.
 
Store Klaus 40  •  DK-5270 Odense N  •  Tel.: +45 63 75 57 80  •  Mail: jernalderlandsbyen.buf@odense.dk
site created and hosted by skandiaweb
Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!