Velkommen til Jernalderlandsbyen
               Åbningstider: Lavsæson       
1.marts - 7.april  samt   23.okt - 17.dec.
                    
 mandag- torsdag  10 - 14
                             Samt 3.weekend i hver mdr
                   Entre: Voksne:  40.- / Børn: 6 - 14 år 20.-
            Åbningstider: Højsæson
                    8.april - 22.okt.

                Åbent. Alle dage 10 - 16 dog lukket fredag
                     Entre: Voksne 60.-/ Børn: 6-14 år 30.-

                     Der kan betales med mobilePay
                                   Ingen kreditkort

                            

                       


                   


 



            

                                  
  • 5.jpg
  • 7.jpg
  • jernalderlandsbyen_012 - kopi.jpg
  • 6.jpg
  • jernalderlandsbyen_013.jpg
  • guldhorn.jpg
  • 3.jpg
  • 8.jpg
  • 4.jpg
  • 2.jpg
  • 1.jpg
  • dsc_0255.jpg

Aktualisering



For et par år siden dukkede en kurdisk familie op i Jernalderlandsbyen. Efter at have været en tur rundt at kigge, henvendte de sig og sagde at besøget havde været en dybt bevægende oplevelse. Landsbyens miljø havde mindet dem om deres eget hjemland og den landsby de kom fra. Den samme primitive byggestil og levevis som Jernalderlandsbyen repræsenterede, gjorde sig nemlig stadigvæk gældende i de kurdiske områder (det ler trampede gulv, den åbne ild og det intime samvær omkring ildstedet). Efter at have snakket med dem et stykke tid, hjalp de os også med at løse et arkæologisk problem vi havde grublet over et stykke tid. Arkæologerne havde fundet fordybninger inde i jernalderens huse med spor efter opvarmning. Hvad funktionen havde været stod dog hen i det uvisse (et simpelt ildsted kunne der ikke have været tale om). Den kurdiske familie havde dog set noget tilsvarene hjemme i deres landsby. Nede i fordybningen havde man gløder der varmede siderne op. Når disse var varme, kunne man klaske fladbrød op på siderne og på denne måde bage dem. Mysteriet var løst! En uge senere kom en somalisk familie på besøg og de kunne bekræfte funktionen af fordybningen, da de kendte til noget tilsvarene fra deres hjemland.

Jernalderen kan med fordel aktualiseres ved at drage paralleller til den tredje verden i dag. Dette gælder eksempelvis indenfor emner som samfundsindretning, landbrug og håndværk.  Hvis Jernalderens samfund virker fremmedartet på os i dag, kan vi bare vende blikket mod eksempelvis Afrika, for at se noget tilsvarende.

I flere ulande lever landbefolkningen efter samme mønster som jernalderens befolkning i Danmark engang har gjort. Det er selvfølgelig svært at generalisere, men visse gennemgående lighedspunkter er dog tydelige når vi begynder at sammenligne. Disse lighedspunkter vil jeg i det nedenstående forsøge at tydeliggøre. Sammenligningen foregår ikke med alle ulande som helhed, men med de mange små primitive landsbyer, ulandene har så mange af.

Landsbyen


En afrikansk landsby.

Landsbyerne i flere afrikanske lande er opbygget efter samme mønster som jernalderens. Husene ligger med mellemrum imellem sig og er opbygget af ler. Gulvene er af stampet ler og tagene består af siv (i jernalderen er det uvist hvad tagene bestod af, men højst sandsynligt har de været lavet af enten strå, siv, eller tang). Mange byer er i lighed med jernalderens landsbyer også indhegnede. I landsbyen er familien det primære fællesskab, da man er afhængige af hinandens hjælp. Alderdomshjem og hospitaler findes ikke, ligesom det ikke gjorde i jernalderen. Man er derfor afhængige af hinanden. Børnene bliver ofte sat til voksenopgaver meget tidligt i deres liv, hvilket også gjorde sig gældende i jernalderen hvor en decideret barndom var ikke-eksisterende. Beskrivelsen af en typiske landsby i Afrika kunne, som det kommer til udtryk, ligeså godt passe på en landsby i jernalderens Danmark.

Stammen


Stammekrigere fra Afghanistan.

Efter familien er stammen det vigtigste fællesskab i eksempelvis en typisk afghansk landsby. Dette er måske også grunden til at stammetilhørsforhold stadigvæk spiller en stor rolle i Afghanistan (ligesom det gjorde her i jernalderen). En del af de uroligheder vi også ser i nutidens Afrika, har sit udspring i forskellige stammegrupperinger og man ser ofte de forskellige stammer bekrige hinanden. At dette også har sit udspring i kampen om ressourcer er der nok ikke nogen tvivl om. I jernalderen har arkæologer ligeledes kunne finde spor efter sådanne stammekrige. Dette vidner tilflugtsborge og diverse krigsbytteofringer om.

     

I begyndelsen af Jernalderen forsøgte Romerriget at ekspandere mod nord, dvs. imod det germanske område. Dette havde de dog ikke held med, og en af grundene skal findes i germanernes samfundsopbygning, eller mangel på samme. Romernes krig mod germanerne adskilte sig på mange punkter fra Cæsars tidligere krig mod gallerne. Da gallernes leder, Vercingetorix blev besejret i byen Alesia var krigen vundet. Denne metode kunne dog ikke overføres til germanske forhold. Dette skyldes at germanerne ikke havde én leder, eller én hovedstad der kunne belejres og erobres (en romersk specialitet), men derimod mange byer og mange høvdinge. Vandt man over én stamme, dukkede der blot en ny op. Der kan derfor drages mange paralleller mellem romernes krig mod germanerne i jernalderen og nutidens krig i Afghanistan. Når der ikke er én defineret fjende, men derimod en masse forskellige stammegrupperinger er det svært at vinde en krig på konventionel vis. Når fjenden er blevet bekæmpet ét sted, dukker den blot påny op et andet sted . Når fjenden samtidig er en krigerkultur, der ser det som en dyd at slås, gør det bestemt ikke sagen nemmere.

Landbruget


En afrikansk bonde med sin ard.

I de små afrikanske landsbyer er landbruget det vigtigste erhverv og kvæget anses som et tegn på rigdom, ligesom det gjorde i jernalderen. Landbruget bliver suppleret med jagt, fiskeri samt håndværk af forskellig art (endnu et lighedspunkt med jernalderen). I Jernalderlandsbyen kan man se vores rekonstruktion af en forhistorisk plov (en såkaldt ard). Denne plovtype er dog stadigvæk i brug visse steder i verden. Sammenligner man det ovenstående billede med det nedenstående, fornemmer man den store lighed der er imellem den forhistoriske plov og nutidens afrikanske.

Helleristning fra Bohuslen, der forstiller en mand der pløjer med en ard.

Håndværk


Indiske perlemagere

Når vi forsøger at rekonstruere jernalderens håndværk, kan det være en fordel at skue imod mere primitive samfund, der stadigvæk holder håndværket i hævd. Her kan den primitive fremgangsmetode inspirere forskerne til at fortolke fund på en ny måde. Dette gjorde sig eksempelvis gældende, da den omtalte kurdiske familie hjalp Jernalderlandsbyen med en konkret problemstilling.

Perlefremstillingen i Indien er et godt eksempel på den inspiration vi kan få fra underudviklede lande. Fremstillingen forgår her på samme vis som man kunne forestille sig at den var foregået i jernalderens Danmark. Ovnene fra Indien er næsten identiske med de arkæologiske fund fra jernalderen og teknikken må selvfølgelig også have lighedspunkter med jernalderens. På denne måde kan vi altså skue til den indiske perleproduktion for at blive dygtigere til at rekonstruere jernalderens håndværk. Dette er dog blot et enkelt eksempel ud af mange. Indenfor keramik, smedning og tekstilarbejde gør det samme sig gældende.


BemærkSkoleklassen kan læse mere i "ind i historien, 3. klasse" Side 71.
 
Store Klaus 40  •  DK-5270 Odense N  •  Tel.: +45 63 75 57 80  •  Mail: jernalderlandsbyen.buf@odense.dk
site created and hosted by skandiaweb
Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!