Velkommen til Jernalderlandsbyen
               Åbningstider: Lavsæson       
1.marts - 7.april  samt   23.okt - 17.dec.
                    
 mandag- torsdag  10 - 14
                             Samt 3.weekend i hver mdr
                   Entre: Voksne:  40.- / Børn: 6 - 14 år 20.-
            Åbningstider: Højsæson
                    8.april - 22.okt.

                Åbent. Alle dage 10 - 16 dog lukket fredag
                     Entre: Voksne 60.-/ Børn: 6-14 år 30.-

                     Der kan betales med mobilePay
                                   Ingen kreditkort

                            

                       


                   


 



            

                                  
  • jernalderlandsbyen_013.jpg
  • 2.jpg
  • 3.jpg
  • 5.jpg
  • 6.jpg
  • 8.jpg
  • 1.jpg
  • dsc_0255.jpg
  • jernalderlandsbyen_012 - kopi.jpg
  • 4.jpg
  • 7.jpg
  • guldhorn.jpg

Indlevende og levendegørelse


Hvorfor skal man som lærer tage sin klasse med ud i Jernalderlandsbyen? Her er nogle overvejelser og betragtninger vi har gjort os.

Vinden blæser i øjeblikket i retning af en styrkelse af fagligheden i historiefaget, men hvis det sker på bekostning af aktiviteter der styrker elevernes indlevelse, lyst til at skabe historiske fortællinger og dermed også deres historiebevidsthed og identitet, er det til skade for børnenes læring. Begge undervisningsformer er vigtige, men bør aldrig stå alene. Alt omkring os ændrer sig konstant, som i et kalejdoskop. De mange valg, der er et vilkår i det senmoderne samfund, gør at det er svært at vælge, og når man har valgt, er det svært at fastholde sig til det. Derfor beskrives børn og unge i dag som zappere. Disse samfundsmæssige forandringer giver nye udfordringer for læreren i dagens folkeskole, nemlig at ”fange” eleverne inden de zapper væk. I denne sammenhæng tilbyder Jernalderlandsbyen en unik mulighed for at fordybe sig i diverse håndværk og få historien ”ind under huden” på en anderledes måde.



Det er et menneskeligt eksistensvilkår, at der i nuet altid indgår en erindret fortid og en forventet fremtid. Fortidsfortolkningen præger nutidsforståelsen og fremtidsforventningen – og omvendt spiller ændringer i nutidsforståelse eller fremtidsforventning ind på fortidsfortolkningen. Derfor er historiebevidsthed et vigtigt grundlag for menneskers liv, da den indgår i vores sociale videnslager og handlinger. Historiebevidstheden er en forudsætning for at kunne orientere sig i tid og rum, og er en forudsætning for at kunne fungere i en sociokulturel sammenhæng. Derfor er det vigtigt at elevernes historiebevidsthed stimuleres, da den styrker identitetsdannelsen. Det bør tilstræbes at eleverne i historieundervisningen får mulighed for fordybelse og indlevelse i historiske emner der tilsyneladende ligger dem fjernt. Ved at fremme deres indsigt i, at de er historieskabte og historieskabende og stimulere deres lyst til at skabe historiske fortællinger, bliver de i stand til at håndtere den øgede kompleksitet.

I Fælles Mål, står der blandt andet: "Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen."

     

Indlevelse og levendegørelse

Indlevelse og levendegørelse kan være med til at støtte eleverne i deres identitetsdannende fortællinger om verden, da de lærer at se historien fra en anden synsvinkel. Visse formidlingskrav er dog uomgængelige, hvis man vil gøre et emne vedkommende, og igangsætte læreprocesser der styrker elevernes historiebevidsthed. Først og fremmest bør fordybelse gå forud for overblik. I fordybelsen skabes den grundlæggende forståelse, mens der i overblikket skabes sammenhænge via rationelle forklaringer. Endvidere bør emotionalitet gå forud for intellektualitet, og identifikation før distance. Sammenfattende kan man sige at den følelsesmæssige forståelse er vejen til analyse og forklaring. Dermed er indlevelse, identifikation og levendegørelse vigtig, da disse er med til at skabe kategorier om verden, der i sidste ende gør det muligt at etablere faglige begreber med større kvalitet og effekt. Når der først er ”hul igennem” til en følelsesmæssig forståelse, er analyse, vurdering og systematisering mulig. Indlevelse og levendegørelse kan bruges som en ”åbner” af det fundamentale, hvorved der skabes et fundament for kategorial dannelse. Forståelsen, der etableres via de følelser og oplevelser som identifikationen giver mulighed for, går forud for forklaring og analyse i læring. Endvidere er mange af de aktiviteter, som indlevelse og levendegørelse ligger op til, dannende i forhold til den demokratiske samværsform, da eleverne skal samarbejde, deltage og have medbestemmelse. Dette fremgår tydeligt i Fælles Mål:

"[Undervisningen bør] styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende."

Det følelsesmæssige engagement og selvaktiviteten er to af de vigtigste elementer i en succesfuld læreproces. Dette understreger vigtigheden af, at indlevelse og levendegørelse er en aktiv proces, hvor eleverne skal bidrage for at læring finder sted. Læring finder sted når eleven retter sin opmærksomhed mod et indhold og her er indlevelse og levendegørelse nyttige redskaber, da det kan være med til at vække elevens nysgerrighed og lærelyst.

Når eleven står med en genstand og dens historie i hænderne, bliver historien konkret i to betydninger: Dels kan han eller hun vokse sammen med historien, dels kan historien opfattes med sanserne, og sporene fra fortidens mennesker kan sætte gang i fantasier om deres liv. Eleverne kan opdage og erfare hvordan mennesker før i tiden har tænkt og handlet, igennem aktiviteter der adskiller sig fra meget af den historieundervisning der foregår i klasseværelset. Gennem sansningen skærpes iagttagelsesevnen, og eleverne kan gennem den undren der opstår trænes i at drage slutninger. Eleverne bliver involverede gennem førstehåndsoplevelser, og processen føles på egen krop. Aktiviteterne må dog aldrig blive et mål i sig selv. Derfor er det vigtigt at man bevæger sig fra den konkrete oplevelse, til det mere abstrakte igennem samtale og faglig formidling.

Undersøgelser har desuden påvist, at elever husker 90% af de ting de foretager sig rent fysisk og konkret, hvorimod de kun husker 10% af det de ser og 40% af det de diskuterer.


Undervisningsministeriets Fælles Mål. Klik her.
 
Store Klaus 40  •  DK-5270 Odense N  •  Tel.: +45 63 75 57 80  •  Mail: jernalderlandsbyen.buf@odense.dk
site created and hosted by skandiaweb
Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!